Bestlite lampen er designet i 1930 af englænderen Robert Dudley Best. Efter inspiration fra den tyske Bauhaus-skole tegnede han den klassiske BL1 lampe der sidenhen blev kendt som det første engelske Bauhausdesign.
Før 1930 studerede Robert Dudley Best i både Frankrig og Tyskland. Her var de nye designstrømninger allerede udbredte og de gjorde et stort indtryk på ham. Det var her han tegnede de første udkast til det der senere blev den første Bestlite lampe.
Hjemvendt fra sine studier i udlandet med et helt nyt design, satte Robert Dudley Best produktionen af Englands første Bauhauslampe i gang. Hans familie havde i generationer været Englands førende lampeproducent. Men indtil nu havde fabrikken primært fremstillet mere detaljerige og (på det tidspunkt) kommercielle lamper.
I hjemlandet blev BL1 ikke taget godt imod i første omgang. Lampen blev primært solgt til industrivirksomheder hvor dens funktionelle design var nyttigt. Det store gennembrud lod vente på sig. To ting blev afgørende for lampens senere succes.
For det første blev den omtalt i ét af tidens store magasiner for design og arkitektur. Herefter begyndte succesen at tage fart, men lampen blev først for alvor kendt da den engelske premierminister Winston Churchill udvalgte lampen til sit skrivebord.
Da Winston Churchill i 1940 tiltrådte posten som premierminister stod Europa overfor en stor udfordring - 2. verdenskrig var brudt ud. Fem år senere meddelte Winston Churchill til den forsamlede befolkning på Whitehall at krigen var forbi. I den underjordiske bunker under befolkning stod BL1 på hans skrivebord. I de efterfølgende år opnår lampen nærmeste ikonisk status i England og den bliver i den grad symbol på de allieredes sejr. BL1 lampen vinder herefter stor udbredelse i hele verden. Senere kommer også flere Bestlite lampetyper – som gulvlampe, pendel og væglampe – til.
Design-, arkitektur-, og kunststilen Bauhaus har fået sit navn efter den tyske højskole af samme navn som opstod i 1919. Det var en skole som skulle fremme almindelige menneskers mulighed for at få gennemtænkt og funktionelt design samt godt håndværk ved hjælp af industriens billigere (masse)produktion. Skolens fokus var blandt andet på håndværket og på industrielle produktionsmetoder samt materialer som stål, glas og beton.
Selvom skolen ikke havde en egentlig designstil, men mere var fokuseret på målet om at give almindelige mennesker gennemtænkt og funktionelt design, blev skolen – særligt i eftertiden – forbundet med en helt særlig designstil. En stil der kendetegnes af et enkelt og funktionelt formsprog. I dag er meget af designet fra perioden ikonisk – blandt andet Bestlite lampen BL1.
Inspirationen fra Bauhaus-stilen ser man tydeligt i designet af BL1 bordlampen. Den har med sit simple udtryk stærke referencer til stilens krav om funktionalitet og simpel æstetik frem for alt. Det tydelige Bauhausdesign har gjort lampen til et ikon og dens appel er kæmpestor. Den anvendes i dag overalt i verden – både i private hjem og i offentlige rum og institutioner. Bestlite BL1 bordlampen er blevet synonym med klassisk bauhausdesign.
Vil du have din egen ikoniske Bauhaus-lampe? Se dem alle sammen her
Den danske interiørvirksomhed Gubi overtog senere rettighederne til produktionen af det ikoniske Bauhausdesign – og heldigvis for det. I dag kan du nemlig købe det flotte design overalt i verden!
Gubi producerer naturligvis efter høje standarder og du kan forvente en uovertruffen kvalitet. I årenes løb har brandet aktualiseret den originale bordlampe med nye farver og materialer. Samtidig er endnu flere lampetyper kommet til. I dag kan du både få pendler, gulvlamper og væglamper i Bestlite-serien.
Se endnu flere fantastiske lamper fra danske Gubi her.