Dyberg Larsen
Dyberg Larsen designer enkle og rene lamper med klare skandinaviske referencer. Hver lampe er – om det er en pendel eller en gulvlampe - designet med både funktionalitet og æstetik for øje. Udvalget af lamper spænder bredt fra store hall-lamper som Pineapple og Illumin til mindre pendler samt gulvlamper som DL31. Fælles for hver lampe er at de er udformet med ønsket om at skabe særpræget lys og design. Dyberg Larsens dedikation til arbejdet med at skabe lamper der på én og samme tid er enkle og særpræget ses både i materialet og i deres udtryk. Lamperne har en tydelig kant og det giver dem denne WOW-faktor.
Dyberg Larsen – lamper med WOW-faktor
I 2011 stiftede Thomas Dyberg-Larsen virksomheden Dyberg Larsen. I samarbejde med designeren Frank Kerdil skaber de sammen lamper til ethvert formål. Med et udtryk der - enten i design, funktion eller materiale - giver hver enkelte lampe WOW-faktor har Dyberg Larsen allerede skabt flere moderne designklassikere. Dyberg Larsen har egen fabrik i Nørre Aaby og det er her at alle deres lamper produceres.
Fra den første lampe til den nyeste kollektion
Den første lampe fra Dyberg Larsen var Magazin. Den blev fremvist på Formlandmessen i efteråret 2011 og Dyberg Larsen har lige siden præsenteret mange flere lamper. I dag tæller deres produktportefølje alt fra køkkenlamper til udendørsbelysning samt lamper i børnehøjde. Den nyeste kollektion blev præsenteret i butikkerne i april 2018 og byder på innovative løsninger og originalt design. Blandt andet fås nu 5 nye bordlamper der dels er inspireret af tidligere designs samt af nye kreative ideer og minimalistisk design.