Med både gulvlamper, bordlamper, væglamper, pendler og mange flere i sortimentet, giver Flos dig et bredt udvalg af designs og muligheder. Flos' største kendetegn er den høje kvalitet. Det ses både i valget af materialer og belysningsevne samt i sikkerheden for et smukt design.
Flos er kendt for sit samarbejde med flere af verdens førende designere i feltet. Heriblandt kan navne som Phillip Starck, brødrene Achille og Piergiacomo Castiglioni, Antonio Citterio og Gino Sarfatti nævnes. Dette gør Flos til en af de mest førende og anerkendte lampeproducenter i verden. Det er netop disse italienske navne og deres kærlighed til unikke opfindelser, der blev fundamentet til virksomhedens designidentitet, som nu genkendes som Flos verden over.
Flos arbejder med filosofien om, at deres lamper både skal være modige og provokerende men stadig opretholde designets fundamentale principper. Man kunne fristes til at tro, at brandet hviler på de markante designeres laurbær, men det er langt fra tilfældet. Flos udmærker sig i stedet ved konstant at udvikle på deres designs og holde trit med tidens tendenser. Det er derfor en unik blanding af både nye og gamle designs, du finder her på siden.
Det italienske brand har gennem årene haft stort fokus på lyset og dets betydning i vores liv. Ifølge Flos er lys grundlaget for at udtrykke idéer og opdage hengemte følelser. Ved konstant at have fingeren på pulsen og orientere sig i massekulturen samt altid kræve højeste kvalitet, har Flos tilkæmpet sig den status, de har i dag.
“Vi skriver fremtiden, læser fortiden og udtrykker nutiden”. Sådan lyder Flos-filosofien. Det er med den i ryggen, at nutiden bliver udtrykt gennem spændende udfordringer og dristige valg, som i dag former Flos’ identitet og image. Det er på kanten mellem kunst og design, håndværk og industri, individualitet og kollektivitet, at man finder Flos og deres enestående designs.
Designs på kanten
Flos’ sortiment rummer et væld af designs i forskellige kategorier, som hver især har en oprindelse et sted. Du finder klassiske stilrene lamper i udvalget, og deriblandt findes også mere innovative og nyskabende eksemplarer. De mere udtryksfulde designs fungerer som et stykke statementinteriør i hjemmet og er med til at give rummet kant og karakter.
IC lamperne, designet af Michael Anastassiades, er et godt eksempel på et design på kanten – bogstaveligt talt. Anastassiades hentede sin inspiration i cirkusverdenen, hvor artisterne dagligt udfordrer tyngdekraften og deres balanceevne på linen og med jonglørbolde. Ud af denne inspiration så en ny lampeserie dagens lys, hvor balance og enkelthed er nøgleord, som du kan tage med ind i din stue som et personligt stykke kunst.
Flos skaber deres lamper i tidløse materialer som glas og rustfrit stål, hvilket gør, at lamperne er nemme at inkorporere i de fleste hjem. Udover at være smukke, så er Flos’ lamper også utroligt funktionelle. Leder du efter et godt lys til arbejdsbordet, så finder du også det i Flos’ bordlampesortiment. De sikrer dig et direkte lys, uden at det blænder, hvilket giver dig de bedste forudsætninger, når du arbejder. Du kan købe lamper fra Flos hos designlite.dk og
her, kan du læse mere om detaljerne i forhold til fragt og levering.