Lamper med Sensor

Du kender det! Du har hænderne propfyldte. Måske har du været på æblerov, og bærer på en stor kasse æbler, eller måske har du lige hængt en lampe op, og har nu skruetrækker, boremaskine, polsøger, en gammel baldakin og afklippede ledningestumper i hænder og lommer – og nu skal du ud i dit bryggers. Der er kulravende mørkt. Du prøver først med albuen, om du kan finde stikkontakten. Bagefter med foden. De mest kreative prøver måske at tænde kontakten med næsen. Til sidst giver du op, og stiller hvad end du havde i hænderne.

Du kender sikkert også problematikken med et rum, hvor stikkontakten til lyset ikke sidder lige ved døren. Lad os antage, at det igen er i dit bryggers – og nu bipper tørretumbleren, og du må forsigtigt snige dig ind for at finde lyskontakten uden at gå ind i eller falde i noget. Det er noget bøvl.

Det sidste problem kan være, at du – eller nogle i dit hjem – er dårlige til at huske at slukke lyset efter sig. I energikriser hvor elpriserne er høje, er det farligt at tænke på, at der måske et lyset tændt ude på toilettet til ingen verdens nytte. Det får man grå hår af.

Alle tre problematikker kan løses ganske nemt med en sensorlampe.

Lampe med sensor indendørs

De fleste kender den klassiske udelampe med sensor. Den står typisk i indkørslen, og guider os ind når vi har parkeret og skal undvige diverse vandpytter. Der findes også udendørslamper, der bor på husets ydervægge, og de der bor i haven – men man må aldrig glemme sensorlampen, der bor inde i huset.

Man finder dem typisk i hjemmets praktiske rum. I gangen, kælderen, bryggers og måske badeværelse. Typisk er det typen, der sidder på loftet – og typisk er de ikke de helt store udsmykkede modeller.

Hvordan virker en LED Lampe med Sensor?

En sensorlampe virker, som navnet så smukt antyder, ved hjælp af en sensor. Typisk en bevægelsessensor. Et sted på lampen sidder en føler – den er som regel infrarød – som aktiverer, når den mærker, at der er nogle i nærheden. Sensoren sidder typisk i lampen – men

Hvor meget strøm bruger en sensor?

Lamper med sensor bruger som regel en smule mere strøm i det, der kaldes tomgangtab – men man skal huske, at lamper med bevægelsessensorer slukker af sig selv, og derfor kan de selvtændende lamper være en god investering.

Langt størstedelen af sensorlamper bruger omkring 1 watt – som regel under – i timen. Du kan selv tage de højaktuelle elpriser og gange op. Der er 8765 timer på et år. Det vil sige, at koster strømmen 1.80,- pr. kilowatt, hvilket kan omregnes til 0,18 øre pr. enkelte watt, så koster en lampe med sensor, der bruger 1 watt i timen, i omegnen af 15 kroner om året at have kørende. Ikke dårligt – for lampen husker selv at slukke efter dig, og tænder kun, når det er nødvendigt!

Hvad er et skumringsrelæ?

Forskellen på en klassisk lampe med bevægelsessensor og en lampe med skumringsrelæ er, at bevægelsessensorlampen tænder, når du går forbi, og en lampe med skumringsrelæ tænder, når den sanser, at det er blevet mørkt. Med andre ord tænder den i skumringen.

Skumringsrelæet kan fungere på flere måder.

Solcelle-lamper: Mange kender sikkert havelamperne med solcelle, der tænder, når det bliver mørkt. De er smarte, da selv samme solcelle, der oplader lampen, bruges, når lampen opfatter, at den skal tænde. Når solen går ned, opdager lampen, at den ikke længere lader op – og så tænder den.