Hvis man som så mange andre er fuldstændig besat af dansk design, har man formentlig også stødt på UMAGE før eller siden. De står nemlig bag en række af unikke danske designs, som i dag ikke kun pryder Skandinavien men hele verden. Deres devise og ambition er ’at gøre deres allerbedste’, som deres navn også antyder, hvor de stiler efter at kombinere æstetik, enkelthed og funktionalitet med udsøgt håndværk. På dette ambitiøse designskib sidder kreative chefudvikler, Søren Ravn Christensen, ved roret, hvor han passioneret designer værker til alles glæde. Det er med disse formål i mente, at han har designet Asteria lampeserien, som er en række af minimalistiske og stilrene lamper, der kan fås både som pendel, bordlampe, gulvlampe og loftlampe.
Asteria Up Loftlampe Medium er det seneste skud på stammen, der med sit raffinerede udtryk og enkle design gør sig godt til den moderne eller minimalistiske indretningsstil. Her får man ikke kun den perfekte belysning, men også en diskret og stilfuld tilføjelse til indretningen. Lampen består af et rundt hvidtonet glas, der er omfavnet af et elegant stel, der fås i forskellige farver, hvor særligt den sorte farve skaber en lækker og moderne kontrast til den nydelige messing finish, der smukt fuldender lampen.
Det samlede design har både et yderst æstetisk udtryk, men skaber også en god, behagelig og ensartet belysning oppefra, som spreder sig i rummet på den smukkeste måde. Som en ekstra lille bonus, har lampen også en top-ring, der forsigtig lader lyset slippe op mod loftet, hvilket har en unik effekt, som skaber en stemningsfuld atmosfære i rummet.
Faktisk gør lampens minimalistiske og nye medium størrelse, at den ikke nødvendigvis fylder meget i rummet med sine 43 cm i længden og 17 cm i højden, men til gengæld fylder den meget i sit udtryk, der kan beskrives som svævende, når den hænger i loftet. Derfor passer lampen utrolig godt over køkkenøen, i gangpartiet, i stuen eller på dét kontor, der gerne vil have en god lyskilde med et sofistikeret udtryk.
Se de nye Asteria Up lamper her