Fra Ferm Living er der netop kommet endnu en genistreg indenfor lampedesign. Era hedder den smukke lampe, og den er en kombination af forskellige stilarter fra forskellige æraer indenfor design. I et enormt smukt møde mellem den super moderne og minimalistiske skandinaviske stilart og den enormt luksuriøse og glamourøse art-deco stilart skaber Ferm Living den smukke pendel, der er klar til at belyse selv der, hvor der er rigtigt højt til loftet.
Lampen er skabt i pulverlakeret stål og opaliserede glaskugler. De stærke stålarme snor sig omkring de skrøbelige glas, og holder omkring lyskuglerne, så de er beskyttet og løftet op. Stålkonstruktionen er pulverlakeret i en nuance, som Ferm Living kalder cashmere, og som passer fantastisk flot til de tre opaliserede glaskugler.
Den sidste lampe
Ferm Living skriver meget sjældent en specifik designer på som ophavsperson til nogle af deres designs. De arbejder som et hold, og alle designere sparer og hjælper hinanden med både idéudvikling, tegning og at producere prototyper og produkter. Firmaet tror på, at dette mindsker konkurrence men øger kvaliteten af samtlige slutprodukter.
Designafdelingen består af fem forskellige designere med forskellige baggrunde, der alle arbejder mod et fælles mål om at skabe den sidste ting indenfor et givet felt. Det er en proces med udvikling, og en proces hvor hele holdet lytter og tager inputs fra hinanden. Fra idé til slutprodukt er alt formbart – for at muliggøre, at det, de designer, er det sidste indenfor genren de designer i. Den perfekte lampe, kop, knag, stol. Resultatet af denne fremgangsmåde er et virvar af smukke produkter – og enhver der kender til Ferm Living, ved også, at deres portefølje er spækfyldt med lækre designs.
Alsidig eksklusivitet
Era lampen er ingen undtagelse, og den smukke lampe vil med sikkerhed pynte i dit hjem. Især i lokaler med højt til loftet brillierer den smukke form – men du behøver ikke bo i et palads for at anvende Era. Den er alsidig, og er akkurat ligeså smuk over spisebordet i den supermoderne lejlighed, som den er i trappeopgangen på det gamle vinslot i Frankrig. Lampens tre lyskilder giver et godt lys, og vil være et kærkomment medlem til ethvert lysarsenal.
Se den smukke Era-lampe her!