I denne omgang er det et glædeligt gensyn med et gammel design, der er blevet hævet frem fra gemmeren og lanceret i TO nye spændende udgaver. Bliv klogere på det danske designikon, VL Studio, herunder!
VL Studio blev tegnet i 1940’erne, som en af lamperne til det ikoniske ’Radiohus’ i København, af designer og arkitekt
Vilhelm Lauritzen. Navnet til serien opstod som følge af lampens funktion, som var, at den skulle indikere, hvorvidt der var en optagelse i gang i studiet eller ej. Faktisk stod Lauritzen som arkitekt for hele funkisbygningen, som endte med at blive endnu en af hans ’gesamtkunstwerk’, hvilket betød, at han stod for at designe alle detaljer og interiører til bygningen. Hertil designede hans naturligvis også alle lamper, hvilket resulterede en bred vifte af udsøgte lamper, i et tæt samarbejde med Louis Poulsen, hvor VL Studio var iblandt.
VL Studio designet er tilgængelig både som bord/gulvlampe eller væglampe i diverse størrelser, så du frit kan vælge dén lampe, der matcher dit behov og din indretning bedst. Fælles for alle VL Studio lamper er den karakteristiske kombination af enestående trelagsopalglas, der står i smuk kontrast til den polerede messing, som emmer af varme og hygge, eller den matsorte finish, der tilføjer et moderne, elegant og grafisk look til lampen. Denne kontrast mellem materialer gør designet særdeles æstetisk og interessant at se og føle på, hvilket både gør den til en funktionel og dekorativ genstand i indretningen, hvor den uden tvivl vil skabe blikfang. Derudover kan væglampens skærm drejes 90 grader til begge sider, så du selv kan justere retningen af det diffuse, bløde og blændfrie lys.
Så tilføj et tidløst, dansk designikon til dit hjem, som uden tvivl vil skabe beundring blandt dine gæster og glæde for dig og din familie i mange generationer.
Se hele VL Studio serien her