Ophængning af pendler

'TRIN FOR TRIN' guide

Når du skal sætte en lampe op, er der en masse gode grunde til at sætte sig ind i tingene – herved undgår du nemmest at din lampe falder ned, at du udsætter dig selv for strøm eller i værste tilfælde, laver en elinstallation der er både livs- og brandfarlig. Nogle lamper skal monteres med en bæresnor eller wire – vær opmærksom på at den er monteret rigtig, så belastningen ikke ender på ledningen (læs eventuelt mere nederst på siden).

NB! Inden du går i gang med at tilslutte din lampe, er det vigtigt at du husker at afbryde strømmen! Afbryd strømmen til det pågældende sted – ved måleren eller gruppetavlen

Tilslutning af pendel i rør eller roset

Hvis ledningerne kommer ud af et rør i loftet eller i væggen, må lampen ikke hænge direkte i ledningen. Den skal monteres på en krog med et lampeophæng. Anvender du en roset til montering, har den oftest indbygget aflastning. Lampen sidder altså fast i klemmer eller lignende, så vægten ikke belaster samlingen (Vær opmærksom på, at selvom en roset kan bære op til 5 kg., kan ledningen have en anden begrænsning). Skal lampen monteres uden roset, kan der anvendes en lampeophæng eller en svanehals.
Trin 1

Trin 1

Fjern 3-5 centimeter af plastikkappen på ledningen
Trin 2

Trin 2

Afisolér kobberlederne og sno dem – de skal være cirka 6 mm. lange
Trin 3

Trin 3

Monter ledningerne i kronemuffen, så kobbertrådene sidder i klemme og stram skruerne
Trin 4

Trin 4

Hæng lampen op på krogen og afdæk med en baldakin

Tilslutning af pendel i lampeudtag

Skal man montere en almindelig 230V lampe med to ledninger, vil der typisk være en brun og en blå ledning – den brune ledning monteres i M1, mens den blå ledning skal i N. (Hvis der er tre ledninger vil den tredje typisk være en gul/grøn ledning – den er forbundet til lampens metaldele og skal tilsluttes J).
Trin 1

Trin 1

Fjern 3-5 centimeter af plastikkappen på ledningen
Trin 2

Trin 2

Afisolér kobberlederne og sno dem – de skal være cirka 6 mm. lange
Trin 3

Trin 3

Monter ledningerne, så kobbertrådene sidder i klemme og stram skruerne
Trin 4

Trin 4

Placer ledningen, så den yderste kappe (isoleringen) når ind under belastningsbøjlen
NB! Uanset om du har monteret lampen i et lampeudtag eller i en ledning – med eller uden roset, skal du sikre dig, at alt er samlet korrekt, inden du slår strømmen til igen!
Må du selv tilslutte din pendel?
Som en tommelfingerregel, må du kun arbejde med de elektricitet der er synligt. Du må altså gerne skifte kontakter, monterer hvidevarer (hvis der er stikprop), skifte lampestikpropper og sætte lamper op (der kan dog være undtagelser, som nogle indbygningsspots og udendørs belysning). Er du i tvivl om netop den lampe kræver fagfolk eller kan klares uden, så er du velkommen til at kontakte vores kundeservice – hellere én gang for meget, end en gang for lidt.

Du må altså gerne montere din nye pendel over spisebordet, men det er naturligvis en god idé at sætte sig ind i hvordan det skal gøres. Du skal blandt andet være opmærksom på, at en ledning kun kan bære en vis vægt – det afhænger af antallet af ledere (2 eller 3) og ledningens tværsnit (0,75 eller 1 mm²).

Når du tilslutter lampen i et lampeudtag, kan der være op til 4 klemmer, hvori lederne kan tilsluttes. De har betegnelsen:

N eller 0 = Nullerne
M eller M1 = Mellemledere eller tænd-ledning. Når der tændes på afbryderen kommer der spænding i denne klemme
L, P, F eller M2 = Fasen – Spænding fra en anden afbryder eller hvis der er dobbeltafbryder
J eller GND = Jord – Hvis lampen har en jordledning, skal den tilsluttes

Ledninger med 2 ledere
Tværsnit 0,75 mm² = 2,2 kg.
Tværsnit 1,0 mm² = 3,0 kg.
Ledninger med 3 ledere
Tværsnit 0,75 mm² = 3,4 kg.
Tværsnit 1,0 mm² = 4,5 kg.
Se vores udvalg af ophæng til pendler her!