Red Dot Design Award!

Red Dot Design Award

”På jagt efter godt design” – sådan beskrives motivationen for den årlige Red Dot Design Award, som er en af verdens største designkonkurrencer, hvor udmærkelsen ”Red Dot” efterhånden er blevet internationalt etableret som et af de mest eftertragtede kvalitetsmærker for godt design. Derfor er det altid spændende at se, hvem der løber afsted med de efterstræbte priser til den overdådige Red Dot Gala-uddeling. I denne artikel bliver du klogere på Red Dot Award, heriblandt historikken, vinderne og deres fordele samt hvilke produkter, vi har på shoppen, som faktisk har vundet den prestigefyldte pris.

Hvad er Red Dot Design Award?

Red Dot prædikatet signalerer det bedste inden for design og forretning, og Red Dot Design Award henvender sig til dem, der gerne vil udmærke deres forretningsaktiviteter gennem design. Prisen er opdelt i tre discipliner, herunder ‘Red Dot Award: Product Design;’ ’Red Dot Award: Brands & Communication Design’ og ’Red Dot Award: Design Concept,’ for bedre at kunne vurdere mangfoldigheden inden for design på professionel vis. Her bliver fremragende designs udvalgt af Red Dot Juryen, som består af omkring 50 begavede internationale eksperter, som tester, diskuterer og evaluerer hvert individuelt indlæg inden for områderne produktdesign, kommunikationsdesign og designkoncepter. De specifikke kriterier, der gør sig gældende her, inkluderer både niveauet af innovation, funktionalitet og lang levetid. De udvalgte produkter, der står til at vinde en pris, beskrives af Red Dot selv som værende ”æstetisk tiltalende, funktionelle, smarte eller innovative, men fælles for dem alle er deres enestående design”. Som en del af ’Red Dot Award: Product Design’ tildeles der samtidigt to forskellige former for hædersbeviser, herunder ’Red Dot Award Winner’ eller ’Red Dot Award Winner: Best of the Best’, der anses for at være den ypperste hæderspris, som kun tildeles til de mest banebrydende designs. Hvert år bliver ærestitlen ’Ret Dot: Design Team of the Year’ også tildelt, som anerkendelse af et designteam, der har bevist sit værd gennem nytænkende designpræstationer fra den absolutte øverste hylde – disse designere har skabt nye standarder i deres branche, og det er ikke muligt for hverken virksomhed eller designer at konkurrere om titlen.

2022

2022

I 2022 kunne Maria Berntsen og Design For The People igen kalde sig Red Dot Design Award vindere for deres extraordinære Mobile pendel. Dette betød også, at Design For The People kunne kalde sig vinder af en af de eftertragtede priser for sjette år i træk.

Mobile designet blev skabt i forsøget på at skabe en fleksibel og udtryksfuld pendel, som skulle sørge for en blød, behagelig og ikke mindst blændfri belysning. Lampen har et slankt og stilfuldt formsprog i kraft af de to afrundede skærme, det slanke stel og den bemærkelsesværdige messing detalje, der giver lampen et moderne touch og et svævende udtryk, der gør den ideel over spisebordet i enhver indretningsstil. Grundet det unikke design bliver lyset reflekteret fra den nederste skærm op i den øverste opaliserede skygge, der sikrer en indirekte og diffus belysning. Her kan du også vælge at justere på de to skærme, hvis du ønsker en mere fokuseret belysning ved at skubbe skærmene tættere på hinanden. Uanset hvordan du ønsker at tilpasse skærmene, skal du blot flytte den øverste skærme op og ned, og på den måde kan du også løbende ændre på pendlens udtryk. Så mangler du en funktionel belysningskilde, der også fungerer som et omskifteligt dekorativt indretningselement, så er Mobile pendlen helt sikkert den oplagte løsning!
Se begge Mobile pendler her
2020

2020

Maria Berntsen Design Studio og Design For The People blev i 2020 hædret med en Red Dot pris inden for Product Design med hendes Stay serie, som hun designede for det anerkendte design- og belysningsbrand Nordlux. Stay serien består af multifunktionelle væg- og bordlamper, der har et karakteristisk og asymmetrisk formsprog.

Lampeskærmen har en unik drejemekanisme, der muliggør en fleksibel justering af lyset, hvor den integrerede LED-teknologi samtidig garanterer optimale lysforhold. Foden på den dæmpbare bordlampe har en ladestation med USB-port samt en diskret tænd/sluk-knap, så du nemt kan oplade din telefon samt betjene lampen. Desuden fungerer den brede base med sin let hævede kant på både væg- og bordlampen også som opbevaringsflade, som gør, at den passer perfekt ved siden af sengen. Juryen beskriver Stay som et design med markante linjer og afbalancerede proportioner, som giver lampen en høj grad af visuel uafhængighed.
Se hele Stay serien her
2019

2019

Bønnelycke MDD kunne i 2019 igen fejre at være den heldige modtager af en Red Dot Award, både for den skulpturelle SpaceB gulvlampe og SpaceB Pendel Armatur, der blev designet for danske Nordlux. Den unikke gulvlampe er yderst fleksibel og kan vippes til alle sider, så man får en alsidig belysning. Ønsker man blandt andet en indirekte og diffus belysning, kan man med fordel placere gulvlampen direkte foran en væg, hvilket samtidig skaber en dekorativ lyseffekt. Juryen beskriver også Stay gulvlampen som en alsidig og fleksibel belysningsløsning.
SpaceB pendlen blev hyldet for at være et unikt designkoncept reduceret til det mest nødvendige. Dens rørformede figur åbner sig nedad, så den danner et armaturhus, der begrænser lysvinklen til siderne. Den er samtidig udstyret med en diskret kontakt, placeret i den ene ende af lampen, som sørger for en nem og intuitiv betjening. Pendelarmaturet tilbyder en Kelvin på enten 2200, 2700 eller 3000, hvilket gør det muligt at sætte den helt rigtige belysning og stemning. Juryen roser SpaceB pendlen for sin utraditionelle form, der fremviser en meget karakteristisk æstetik.
Se hele SpaceB serien her
I 2019 designede tegnestuen Lars Vejen FACET kollektionen for LIGHT-POINT og blev efterfølgende belønnet med en Red Dot Award. Tanken bag FACET kollektionen var et skabe en design med et funktionelt og reduceret formsprog, ved at kombinere en asymmetrisk form med en firkantet bagside, som spreder lyset over væggen på en visuelt æstetisk måde. Lampeserien er fremstillet i aluminium og forener et industrielt look med udsøgte håndlavede detaljer, som gør den særlig attraktiv at have i sin bolig. Væglampen fås i forskellige størrelser og farver, så man kan få præcis dén lampe, der passer til et bestemt behov. Juryen beskriver også, hvordan FACET kollektionen overbeviste dem med sine asymmetriske linjer og skulpturelle charme samt dens karakteristiske atmosfæriske lysfordeling. 
Se hele FACET kollektionen her
2018

2018

I 2018 skabte Andreas Kowalewski det unikke Flow design for Normann Copenhagen, hvilket skaffede ham en eftertragtet Red Dot Award. Flow er en modulær bordlampe med et enkelt og alsidigt formsprog, som kan placeres alle steder. Lampen består af fire slanke metalelementer, som forenes tre steder og som samtidigt kan rotere. Grundet en helt særligt LED-teknologi var det muligt for designeren at skabe et elegant og smalt lampehoved, som ubesværet smelter sammen med resten af lampen. Det lille, diskrete håndtag på lampehovedet giver i samarbejde med lysdæmperen på bunden anledning til nem og hurtig betjening - og skiller sig samtidig ud med deres polerede overflader. Juryen beskriver, hvordan ”Flow appellerer følelsesmæssigt til brugerne takket være dets harmoniske linjer, og tilbyder overbevisende brugervenlighed.”
2017

2017

I 2017 kunne Bønnelycke Arkitekter ApS (Henrik Bønnelycke) og Design For The People glæde sig over at være blevet tildelt en af de eksklusive Red Dot Awards for den elegante og enkle Artist serie. Med en stor inspiration fra Scenekunsten og dens brug af balance, skabte designerne den unikke lampeserie, der, grundet dens karakteristiske form, skaber et atmosfærisk lys i hele rummet - uanset om man monterer den individuelt eller i grupper. Lampen anvender et unikt LED-panel, der er meget mindre end en traditionel pære – hvilket er det, der gør det muligt at lave så tyndt armatur, som man kan få i en række flotte farver, og på den måde kan man frit vælge lampen, der passer bedst til hjemmets indretningsstil. Juryen udtaler, at ”dette pendelarmatur skylder sit elegante og delikate udseende til dets afbalancerede proportioner og dets blidt buede linjer”.
Se hele Artist serien her
I 2017 kunne Sebastian Holmbäck og Nordlux være stolte over deres nye Red Dot Award, som de blev tildelt for Front designet. Den minimalistiske væglampe er designet til at frigive en dæmpet belysning til udendørsarealer. Armaturet har lette, buede linjer, som leder lyset i en nedadgående retning, som derved oplyser på bestemte områder. Det udsøgte design skiller sig tydeligt ud fra væggen, hvor den tilføjer en ubesværet elegance og harmoni til resten af husets facade – såvel som til udendørsområdet omkring hjemmet. Juryen krediterer desuden lampens tidløse æstetik som årsagen til, at det er en elegant belysningsløsning til alle former for udendørsarealer.
Se hele Front serien her

Når man har vundet en Red Dot Design Award

Hvad sker der så, når man har vundet en eftertragtet Red Dot Design Award? Red Dot har selv beskrevet en række fordele, som vinderne af ‘Red Dot Award: Product Design’ kan se frem til, hvor synlighed, værdifulde branchekontakter og fejring med holdet blot er nogle af dem. De fremhæver også følgende fordele: 

  • International synlighed for dit brand og dit produkt på tværs af sektorer, 
  • Stærk positionering som en designorienteret virksomhed og et styrket image, 
  • Indhold til din virksomhedskommunikation, 
  • Eksklusiv adgang til et internationalt fællesskab af designere, producenter og potentielle kunder, 
  • International opfattelse som en attraktiv arbejdsgiver.

Efter at have vundet bliver de prisvindende designs enten præsenteret i Red Dot Design Museer, i onlinepræsentation eller i Red Dot Design Yearbook – og som regel gør prisvinderne også selv brug af vindermærket i deres eget kommunikations- og marketingmateriale, for at adskille sig fra de andre på markedet.

Historien om Red Dot Design Award

Red Dot Design Awards historie strækker sig mere end 60 år tilbage i tiden, hvor en jury mødtes for første gang i 1955 for at vurdere tidens bedste designs. Dengang blev designpriserne overrakt fra Design Zentrum Nordrhein Westfalen i Wessen – og det var først i 1991, da Dr. Peter Zec overtog firmaet, at prisen fik sit ikoniske navn – først på tysk, ”Roter Punkt,” og så senere på engelsk, ”Red Dot.”

I 1993 introducerede han en separat disciplin for kommunikationsdesign, som i dag er kendt som ’Red Dot Award: Brands & Communication Design.’ Siden 2005 har Red Dot også hædret designere, producenter samt universiteters prototyper og koncepter gennem kategorien ’Red Dot Award: Design Concept.’

Hvert år er mere end 18.000 bidrag fra designere, virksomheder og organisationer fra mere end 70 lande med til at vedligeholde Red Dot Awards plads som en af verdens største og mest anerkendte designkonkurrencer. Hertil udgiver Red Dot årbøger og specialpublikationer gennem Red Dot Edition-forlaget, og kan i dag bryste sig af flere onlineportaler, museer og globale udstillinger dedikeret til sit navn og præstigefyldte award.